Rational choice-teori

Rational choice-teori (engelsk: "Teorien om rationelle valg") er en tilgang til at forstå, og i den samfundsvidenskabelige forskning ofte på formaliseret vis modellere, menneskers sociale og økonomiske adfærd.^[1][2] Den grundlæggende præmis i rational choice-teori er, at et samfunds aggregerede adfærd er resultatet af adfærden hos en række individer, som hver især træffer deres egne beslutninger på et bevidst grundlag.

Teorien antager, at et individ har præferencer, som gør det muligt for dem at rangordne, hvilke(n) ud af alle deres tilgængelige valgmuligheder de foretrækker. Den rationelle aktør antages at udnytte al tilgængelig information, herunder sandsynligheder for, at forskellige fremtidige begivenheder finder sted, og potentielle omkostninger og gevinster ved de forskellige alternativer, til at træffe sine valg, og at handle konsistent med hensyn til at vælge den handling, han anser for at være den bedste. Præferencerne kan i sig selv være snævert egoistiske såvel som altruistiske.^[3]

1. ^ Blume, Lawrence E. og David Easley (2008): "rationality." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Red. Steven N. Durlauf og Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Besøgt 2. oktober 2017.
2. ^ Sen, Amartya (2008): "rational behaviour." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Red. Steven N. Durlauf og Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Besøgt 2. oktober 2017.
3. ^ John McCumber: The Failure of Rational Choice Philosophy. New York Times' hjemmeside, dateret 19. juni 2011.